For at se hele årets forløb så kan du downloade årshjulet her:
Fridage og Ferier:
Ægirskolen følger overordnet Københavns Kommunes skolers ferie og lukkeplaner.
Der udsendes 4 forældre nyhedsbreve pr år og heri fremgår altid aktuel ferieplan.

Ægirskolen indskriver elever, i alle grundskolens klasser 0-10.
På Ægirskolen har eleverne i indskolingen mulighed for SFO pasning på hverdage kl.14-16.
Herudover er der pasnings mulighed i Vinterferien uge 7, Efterårsferien uge 42 og i sommerferie ugerne 27, 28, 32.
Regelsættet hvis man ønsker sit barn passet i ovenstående uger, så er reglerne følgende:
Man skal ansøge via elevens rådgiver om bevilling og rådgiver SKAL sende skolelederen e-mail senest 5 uger før starten på kommende ferie.
Eks. hvis barnet skal have pasning i vinterferien, så skal skoleleder have bevilling senest fredag i udgangen af uge 1, tilsvarende ved efterårsferien senest udgangen af uge 36 og slutteligt, ved sommer pasning senest ved udgangen af uge 21.
Lejrtur
Ægirskolen har en tradition med at vi hvert år i foråret tager på Lejrtur til Birkedals lejren, som ligger i Tølløse.




Ordensregler
Ordensregler som skal sikre alle eleverne og personalets trivsel, læring, sikkerhed, arbejdsfællesskab og inklusion:
Formålet med disse regler er at skabe en tryg, respektfuld og lærerig hverdag for alle.
1. Vi viser respekt for hinanden
- Vi taler pænt og lytter til hinanden.
- Vi accepterer, at vi er forskellige – alle har ret til at være her.
- Vi hjælper hinanden og siger fra overfor mobning, drilleri og vold.
2. Vi passer på vores skole og omgivelser
- Vi rydder op efter os selv – både ude og inde.
- Vi passer på skolens ting og hinandens ejendele.
- Vi spiser og drikker kun i de områder, hvor det er tilladt.
3. Vi skaber ro og fokus i undervisningen
- Vi møder til tiden og er klar til skoledagen.
- Vi deltager aktivt og forstyrrer ikke undervisningen.
- Vi bruger mobil og elektronik kun, når læreren siger det er ok.
4. Vi følger de voksnes anvisninger
- Vi lytter og samarbejder med lærere og pædagoger.
- Vi retter os efter skolens aftaler og regler.
5. Vi færdes sikkert og trygt
- Vi løber ikke indenfor og passer på hinanden i frikvarteret.
- Vi respekterer trafikregler og passer på, når vi er på tur.
- Vi holder os indenfor skolens områder i skoletiden.
6. Vi tager ansvar for fællesskabet
- Vi hjælper med at skabe en god stemning i klassen og på skolen.
- Vi siger til, hvis vi selv eller andre har det svært.
- Vi tager ansvar for vores handlinger og retter op, hvis vi laver fejl.
7. Vi overholder både reglerne i Danmark og heraf skolens regler
- Mobiltelefon skal afleveres ved skoledagens start
- Våben og andre personfarlige elementer er ikke tilladt
- Alkohol og euforiserende stoffer er forbudt i skoletiden, både på skolens område og udenfor
Mobbe politik
Anti-mobbe politik på Ægirskolen
Skolen har en nul-tolerance politik over for mobning. Vores mål er at fremme et positivt og inkluderende læringsmiljø, hvor alle elever føler sig trygge og respekterede. Vi stræber efter at forebygge mobning gennem oplysning, opbygning af fællesskab og klare handlingsplaner, når mobning opstår. Samtidigt har mange af vores elever netop negative erfaringer med hensyn til mobning og det er derfor tvingende nødvendigt for os, at sikre et andet miljø.
Mobning kan forekomme i forskellige former, hvilket vi ser som følgende:
Fysisk mobning: Slå, sparke, skubbe eller anden fysisk vold.
Verbal mobning: Kald navne, true, håne eller tale nedsættende om en elev.
Social mobning: Udelukkelse fra grupper, rygter, bagtalelse eller forsøg på at ødelægge en elevs sociale relationer.
Cybermobning: Brug af sociale medier, sms eller andre online platforme til at udtale sig nedsættende eller trusler mod en elev.
Forebyggelse af mobning
Oplysningskampagner: Skolen afholder regelmæssige workshops og oplysningskampagner, hvor eleverne lærer om mobningens konsekvenser og om, hvordan de kan handle, hvis de ser mobning.
Sociale aktiviteter: Vi arrangerer sociale aktiviteter, fælles projekter og andre events, der fremmer samarbejde og forståelse mellem eleverne, samt til skønne til nye venskaber/relationer.
Inkluderende kultur: Skolen arbejder aktivt for at skabe et miljø, hvor forskelligheder bliver respekteret, og alle føler sig inkluderet, uanset baggrund, køn, etnicitet eller interesser.
Træning af personalet: Lærere og skolepersonale gennemgår jævnligt træning i at opdage og håndtere mobning effektivt.
Håndtering af mobning
Øjeblikkelig indgriben: Hvis mobning opdages, griber pædagoger, lærere og/eller skolens ledelse straks ind. Alle tilfælde af mobning behandles med alvor, og der tages skridt til at beskytte den mobbede elev. Alle mobningstilfælde bliver dokumenteret i et system, hvor forældrene, lærerne og eventuelt skolens psykolog er involveret. Dette sikrer, at alle er opdaterede om situationen og kan handle korrekt.
Individuel støtte til den mobbede elev: Den mobbede elev vil blive tilbudt støtte fra skolens relevante omsorgspersoner for at hjælpe med at bearbejde oplevelsen og genopbygge selvtilliden.
Samtaler med mobberen: De elever, der mobber, vil få en grundig samtale med en kontaktpædagog/lærer eller evt. skolens ledelse, hvor vi sammen med eleven/eleverne får talt om mobningen og de konsekvenser har haft og generelt hvilke konsekvenser det har når man mobber.
Elevinvolvering
Elevråd: Skolen opfordrer eleverne til at engagere sig i arbejdet mod mobning gennem elevrådet, for herigennem at dæmme op for og støtte kammeraterne, både offer og mobber.
Anonyme indberetninger: Der er altid en mulighed anonymt og tale med skolens personale, hvis man oplever, at nogen mobber eller bliver mobbet.
Forældresamarbejde
Skolen arbejder generelt tæt sammen med forældrene i dagligdagen, ved formodning om mobning, vil skolen altid rette henvendelse til både mobbeoffer og mobbers familier, med henblik på at afhjælpe situationen.
Deltage i møder og diskussioner om mobningens konsekvenser.
Være opmærksomme på tegn på, at deres barn kan være både mobber eller mobbet, og rapportere eventuelle bekymringer til skolen.
Løbende opfølgning på mobningstilfælde for at sikre, at alle involverede får den støtte, de har brug for.
Denne politik skal ses som grundlag for at skabe et trygt undervisningsmiljø, hvor mobning ikke forekommer, og alle elever føler sig trygge og respekterede. Vores mål er at forhindre mobning ved at være proaktive og sikre, at skolen forbliver et sted, hvor alle elever kan lære og udvikle sig uden frygt for mobning.
Mobil politik
På Ægirskolen ønsker vi at både elever skal have det bedste udbytte af deres skoledag og føle sig trygge når de er i skole. Ligeså skal personale føle sig trygge i deres arbejdsmiljø, derfor har vi følgende regler og rammer omkring brugen af mobiltelefoner i skoletiden. Samtidigt kan alle elever få udleveret enten en IPad eller computer, til undervisningsbrug.
Brug af mobiltelefoner i undervisningen:
På Ægirskolen skal eleverne aflevere deres mobiltelefoner, når de møder ind om morgenen. Da eleverne har adgang til digitale læringsplatforme i undervisningstiden, har eleverne ikke behov for mobiler i løbet af dagen. Ydermere sikrer det at undervisningsmiljøet ikke forstyrres af elevernes distraktioner af de sociale medier.
I visse tilfælde kan mobiltelefoner tillades til undervisningsrelaterede formål, f.eks. til at bruge apps, tage noter eller søge information online. Dette sker dog kun via aftale med personale.
Brug af mobiltelefoner i pauser og frikvarterer:
Skoler kan tillade elever at bruge mobiltelefoner i frikvarterer, men med specifikke regler for, hvordan de må anvendes (f.eks. ikke til høj musik, spil eller sociale medier, længden af skærmtid).
Sikkerhed og ansvar:
Ægirskolen vil løbende i undervisningen af eleverne have fokus på ansvarlig og sikker brug af mobiltelefoner, herunder at beskytte deres privatliv og undgå skadeligt indhold.
Skolen sikres opbevaring af elevernes mobiltelefoner i undervisningstiden, men skolen påtager sig ikke erstatningsansvar for mobiltelefoner der bliver stjålet eller beskadiget.
Mobning og misbrug:
Ægirskolen har klare retningslinjer mod brug af mobiltelefoner til mobning, trusler eller anden form for digital misbrug, herunder deling af upassende billeder eller beskeder. Ægirskolen ser det som vores opgave at sikre alle elevers trivsel og tryghed, både i skoletiden og så vidt det er muligt også uden for skoletiden. Derfor er det uacceptabelt at eleverne indbyrdes mobber, truer eller deler billeder/videoer via sociale medier.
Skoleledelsens rolle:
På Ægirskolen har alle ansatte en arbejdsmobil, som en del af deres arbejdsredskab til at være i kontakt med forældre og elever.
Personalet kan have beføjelse til at tillade mobiltelefoner i undervisningen, hvis det gavner læringen, men også kunne inddrage telefoner i tilfælde af misbrug.
Forældres rolle:
Skoler kan informere forældre om mobiltelefonpolitikken og opfordre dem til at støtte op om de regler, der er sat op, samt være opmærksomme på deres børns skærmvaner.
Der kan være en politik om at forældrene skal underskrive en aftale om mobiltelefonbrug i skolen, så de er klar over de gældende regler.